I 2011 var jeg Sharm el-Sheikh og så her den sydlige del af Sinai ørkenen, som fascinerede mig meget. Jeg havde kort forinden også været på fisketur i Havøysund, en af de nordligst byer i Norge, så dette var virkelig en kontrast. Denne kæmpe ørken der kan blive så varm og tør, hvor der kan gå år imellem hvor det regner og hvor de få træer og buske der er, står i stampe til der kommer regn igen. Jeg kunne derfor ikke undgå at sammenligne egnen her med den nordligste Finmark, hvor det kan være lige så mange minusgrader som der kan være plusgrader i Sinai ørkenen. Det skal dog siges at der kan også blive rimeligt koldt oppe i bjærgende og inde i ørkenen. I området omkring Sankt Katharina kan der godt falde sne og her er der målt frostgrader ned til ÷14◦ c.
Begge steders oprindelige nomader og dyr har levet gennem årtusinder på kanten af hvad der er muligt af at kunne opretholde livet. Det kunne derfor være interessant at lave en større sammenligning mellem samerne og beduinerne. Hvordan har de oprindelige mennesker fundet sig tilrette i værd deres klima og er der måder de gør sammenlignelige ting på, som de hver især har opfundet uafhængigt af hinanden.
På denne del af mine sider har jeg stort set kun valgt kun at bringe nogle billeder fra ørkenlandskabet fra kysten og op til byen Sankt Katharina der ligger i over 1500 meters højde. Byen ligger tæt på Sinaibjerget hvis tinde når på i 2880 meter over havet.
Området omkring Sharm el-Sheikh er "klistret" til med hoteller, dem syntes jeg ikke der er noget specielt interessant ved at fotografere, men lige uden for byen starter den golde barske natur, der hele tiden skifter karakter jo højere man kommer op i terrænet.

En lille bugt lige syd for Sharm el-Sheikh

 
Kysten ud for Ras Mohammed National Park
 
Ras Mohammed National Park er et koralrev der ligger omkring den sydligste spids af Sinai halvøen
 
Det lysegrønne i havet er den øvre del af koralrevet der lyser op.
 
Her går bjerg og sand ørkenen helt ned til vandet. Jeg oplevede når det er godt varmt i vejret, (47◦c. den dag)
- ude på havet men tæt på kysten, så kom der ind imellem nogle endnu varmere pust fra land, som fra en kæmpe føntørre.
 
Her kan man stadig skimte havet i baggrunden.
 
Bemærkelses værdige formationer stikker op hist og her, formentlig af vulkanske aktiviteter.
 
Ugæstfrie bjærge og sandede dale med sparsom vegetation.
 
Ind i mellem må det blæse her kraftigt ....
 
.... - så sandet her ligger sig op ag klippevæggene.
 
Sådan en stor grusgrav....
 
.... og ikke en eneste entreprenør maskine.
 
Mange steder kan man godt ane når det en sjælden gang har regnet ....
 
.... hvor vandet så løber i en wadi (et udtørret flodleje).
 
Et par træer stå her i stampe og venter på det næste vand kommer.
 

Nogle kameler ligger her og soler sig men de "slår mave" oven på et "festmåltid" af tørt græs.

 
Vejen op til Sankt Katharina var rigtig god og fin.
 

Romerne har også sat et lille fingeraftryk her.  - Wadi El Sybaiya er det ældste bebyggelse ved Sankt Katharina.

 

Sankt Katharinas Kloster opført mellem år 527 og 565. Det er dét ældst fungerende kloster i verden og det drives af græsk ortodokse munke.